Vennekredsen og lokalsamfundet
Foreningen Klostermølles Venner
En kreds af frivillige med relation til og interesse for Klostermølle har stiftet “Foreningen Klostermølles Venner”. Foreningen har som formål at bidrage til vedligehold og drift af Klostermølle.
Hvis du har interesse i at følge Klostermølle, så er du velkommen til at melde dig ind i Foreningen Klostermølles Venner. Du kan melde dig ind ved at sende en e-mail til klostermolle@touborg.dk
Relationen til lokalsamfundet
Klostermølle har en central placering i Gudum Sogn op til befærdet landevej. I og ved møllen er der året igennem aktiviteter. Dagplejemødre og Udefriskolen Fabjerg laver ture og ophold. Livsstilshøjskolen, Gudum og Seniorhøjskolen, Nr. Nissum bruger stedet i kursussammenhænge, Turistkontoret i Lemvig laver sammen med Klostermølles Venner "ud på tur" arrangementer med tilslutning fra nær og fjern, foreninger har besøgstid med fortælling om stedet m.m.
Klostermølle har en central placering i det stisystem der er i området, hvor Kløverstierne skaber grundlag for gode natur oplevelser. Aktuelt er planlægning af Geopark Vestjylland fremskreden. Også i den sammenhæng kommer Klostermølle til at spille en central rolle.
Møllen har fri adgang for besøg. Der er en lille udstilling i Skænkestuen og i Mølleriet kan man se nærmere på bygningen og inventaret. Det skaber liv og aktivitet i lokalsamfundet, og beboere på egnen er stolte af møllen.